Ja, godt nytår og velkommen til 2014. Nu har der været stilstand et par dage, men nu gælder det. Som loven tilskriver d. 1. januar, er det jo der tilladt at synde, så der fik den lige det sidste. Vi lavede brændende kærlighed og nød hver en bid. Havde ikke den fjerneste dårlige samvittighed og det skal fremover være en del af gamet. Dårlig samvittighed gider jeg ikke have hvis (eller når) jeg synder, for det gavner intet. Derimod vil jeg i stedet tænke; Op på den dersens hest igen og så ellers betale for min synd i form af en gåtur eller andet ekstra ordinært træning.
I dag har været en god dag og jeg er SÅ djævlens stolt af mig selv, så jeg er lige ved at revne. Jeg har været til min allerførste boksetræning i over ti år tror jeg. Gik for en del år siden og elskede det SÅ meget. Det er i en total ægte bokseklub, som det også var dengang. Ikke som dengang jeg meldte mig til et boksehold i fitness World og blev giga skuffet. Næ, dette her var som jeg husker det; Døden nærmede sig af flere omgange, men jeg overlevede. Det var egentligt virkelig grænseoverskridende for mig, men man skal jo i gang og må bare bide i det sure æble. 1½ times intensiv og mega hård træning og jeg kan knap nok løfte mine arme. Jeg håber bare mine lemmer med de halvfems kilo kan holde til det... Jeg har et sindssygt dårligt knæ med slidgigt og tre operationer bag mig og jeg må egentligt ikke løbe, hvis det er helt rigtigt, men jeg tror nu godt det kan holde til lidt løb i opvarmningen. Min højre skulder er også total belastende. Det er ret nyt, men meget smertefuldt. Den må bare lige tage sig sammen.
Det gik virkelig godt. Nu er jeg jo også en stædig ræd, men jeg var ret godt med må jeg sige. Om det så var fordi de andre lige havde været på juleferie og derfor ikke gav alt i sig, det ved jeg ikke, men jeg var da ikke synderligt dårligere end dem, trods det at jeg er tyve kilo tungere end dem alle... Tænker virkelig at det må ha' været et rædsomt og sønderrivende syn at løbe bag mig. Min store bootie må ha' shaket en del, men hva' det bliver den jo ikke ved med. Føler mig allerede så meget lettere. Og det finder jeg jo så ud af i morgen ved den ugentlige vejning.
Med hensyn til min kost i dag, så har den været nogenlunde fornuftig.
Morgenmad; 50 gram havregryn med en lille håndfuld mandler + en kop kaffe med mælk.
Frokost; to skiver rugbrød med hamburgerryg, rød peber og rå løg, og så liiige lidt mayo. Man skal jo ha' lidt fedt.
Eftermiddag; En masse gulerødder, druer og så lige et lille stykke kage, som min venindes datter havde bagt fordi jeg skulle komme. Ikke smart, og jeg ville ønske jeg havde sagt nej. ligesom jeg burde have sagt nej til to små filoruller med parmaskine, ost og asparges, som jeg jo lige måtte smage, selvom jeg havde fået frokost. Det er lige præcis dette jeg skal øve mig i. Gider som sagt ikke at slå mig selv i hovedet, men det er sgu for dumt.
Aftensmad; Total sund og smækfyldt med alt det gode; Hjemmelavet tomatsuppe med koriander og kylling. Så god og nem at lave at den faktisk fortjener at blive skrevet ned og givet videre. Men det blir' ikke i dag, for mine arme er simpelthen SÅ trætte og det gør faktisk ondt at skrive i dag...
Så derfor vil jeg takke af for i dag og glæde mig til i morgen, hvor det nok bliver hviledag, men med en lang gåtur i skoven med min lille familie. Det er nemlig vores officielle sidste feriedag. Puha, hverdagen truer forude, men jeg føler mig faktisk pænt klar til hverdagens udfordringer.
So long...
torsdag den 2. januar 2014
søndag den 29. december 2013
Det går ski' godt... NOT
Det er dæleme ikke nemt i denne juleferie at få et godt afsæt i de sunde vaner. I går julefrokost med alt hvad der dertil hører af vådt, tørt og sødt. Var som altid total forædt og undrer mig over om jeg nogensinde kommer til at kunne tage til en julefrokost og spise uden at ende med ondt i maven? Jeg spekulere også på om jeg nogensinde lærer at sige nej og kende grænsen for hvad der er godt for mig.
Og i dag var ikke spor bedre... Brunch med veninderne. Styrer mig nogenlunde. to stykker bacon, lidt æg, et par boller med pølse og ost, samt en masse peberfrugt, trods alt, men værtinden sætter et par timer senere et par skåle med chips på bordet og jeg hapser et par håndfulde og her er det sgu at jeg bliver SÅÅÅÅ træt af mig selv. Hvorfor er det at jeg ikke bare kan lade være...? Jeg overbeviser mig selv om at jeg jo ligeså godt kan synde færdig, nu jeg er så godt i gang. Jeg siger til mig selv at når jeg kommer hjem så skal jeg ned og træne, når min søn er puttet... Mmmm, som om. Og for at det ikke skal være løgn, ringer min lille søn og siger med sin sødeste stemme; Far siger jeg skal spørge dug om du ikke køber kage med hjem...? og selvom jeg egentligt bliver edderspændt rasende, så gør jeg det jo alligevel... Spiser dog kun en halv muffin, men jeg skulle jo slet ikke have noget. Skælder og smælder min mand, da jeg kommer hjem og han griner bare og siger at det var en test af min motivation. Mega provokerende er han, den kageglade fætter. Han siger at jeg skal slappe af og nyde min juleferie og vente til efter nytår, men jeg synes jo ligeså godt man kan starte lidt nu.
Nå, men det godt ved i dag er at brunchen jo trods alt gjorde det ud for både morgenmad og frokost og jeg har da også været ude og gå i rundt regnet 45 minutter, men selvfølgelig kom jeg ikke i fitnesscenteret... Det skal jeg til gengæld i morgen og det kommer jeg.
So long...
Og i dag var ikke spor bedre... Brunch med veninderne. Styrer mig nogenlunde. to stykker bacon, lidt æg, et par boller med pølse og ost, samt en masse peberfrugt, trods alt, men værtinden sætter et par timer senere et par skåle med chips på bordet og jeg hapser et par håndfulde og her er det sgu at jeg bliver SÅÅÅÅ træt af mig selv. Hvorfor er det at jeg ikke bare kan lade være...? Jeg overbeviser mig selv om at jeg jo ligeså godt kan synde færdig, nu jeg er så godt i gang. Jeg siger til mig selv at når jeg kommer hjem så skal jeg ned og træne, når min søn er puttet... Mmmm, som om. Og for at det ikke skal være løgn, ringer min lille søn og siger med sin sødeste stemme; Far siger jeg skal spørge dug om du ikke køber kage med hjem...? og selvom jeg egentligt bliver edderspændt rasende, så gør jeg det jo alligevel... Spiser dog kun en halv muffin, men jeg skulle jo slet ikke have noget. Skælder og smælder min mand, da jeg kommer hjem og han griner bare og siger at det var en test af min motivation. Mega provokerende er han, den kageglade fætter. Han siger at jeg skal slappe af og nyde min juleferie og vente til efter nytår, men jeg synes jo ligeså godt man kan starte lidt nu.
Nå, men det godt ved i dag er at brunchen jo trods alt gjorde det ud for både morgenmad og frokost og jeg har da også været ude og gå i rundt regnet 45 minutter, men selvfølgelig kom jeg ikke i fitnesscenteret... Det skal jeg til gengæld i morgen og det kommer jeg.
So long...
lørdag den 28. december 2013
Vinterbadning.
Min søster er vinterbader og har lokket mig med et par gange. Det er virkelig et dejligt koldt gys at få og jeg tror på at det er sundt for kroppen af forskellige årsager. Jeg ved der er laver undersøgelser som viser at vinterbadere har færre luftvejssygdomme og man ved jo også at det sætter forbrændingen i vejret, så jeg har bestemt mig for at joine min søster, som vinterbader i weekenden. Måske ikke både lørdag og søndag, men ihvertfald en af dagene.
Idag var vi afsted her til morgen og det var Skøøøønt. Bagefter en lille times træning i fitnesscenteret, så nu vil jeg med god samvittighed tage til julefrokost... 😉🍷🍺🍴
Idag var vi afsted her til morgen og det var Skøøøønt. Bagefter en lille times træning i fitnesscenteret, så nu vil jeg med god samvittighed tage til julefrokost... 😉🍷🍺🍴
fredag den 27. december 2013
Dag 2...
Dagen i dag har jeg af-julet hele hytten og gjort rent fra gulv til loft. Det er stort set det som det er blevet til i forhold til motion, men det skulle vist efter sigende også give ret godt. Jeg er i hvert fald mega træt i mit 90 kilo tunge korpus.
Morgenmad:
Nå, men so long :o)
Morgenmad:
- et blødkogt æg
- to hjemmebagte grove boller med smør og ost
- en kop kaffe
- to skiver rugbrød med hamburgerryg, rå løg og peberfrugt, mayonaise.´
- ½ liter vand.
- Skramsgaderetten; hakket oksekød i karry, med hvidkål, revet gulerødder og porrer.
- to skefulde ris, ikke brune
- mango chutney og en klat cremefraiche
Nå, men so long :o)
torsdag den 26. december 2013
Krissers bekendelser...
Jeg har ladet stå til, jeg har syndet, jeg har overspist, jeg har glemt at dyrke motion og nu skal det være slut prut finale. Jeg vil ikke være tynd, jeg vil bare være sund og meget gerne tabe mig minimum 10 kilo, gerne mere, men helst bare ti.
Jeg vejer nu (og her er det at det gør ondt, bliver pinligt og ubehageligt) 90,3 kilo. Det er ikke min højeste vægt. Den vejede jeg for nogle år siden da jeg startede hos en diætist. Der havde jeg en kampvægt på 94,6 eller også var det 96,4... Jeg husker virkelig ikke om det var det ene eller det andet, men det er jo sådan set også lige meget. Det handler i al sin enkelhed om at jeg er for tyk og egentligt ikke bare for tyk, men i kategorien fed, hvis man da følger sit BMI.
Hos diætisten tabte jeg mig så meget at min vægt én enkelt gang kom ned under de 75 kilo. Der følte jeg mig virkelig tynd og ikke mindst lækker, trods det at diætisten påstod at min idealvægt var 65 kilo. Da jeg vejede 75 var der faktisk flere som sagde til mig; "Ej, nu skal du heller ikke tabe mere, for så er du jo slet ikke Krisser mere"... og det synes jeg egentligt var tankevækkende, for sådan følte jeg også lidt selv... Jeg har nemlig aldrig haft det sådan helt forfærdeligt med min vægt, mit udseende osv.
Måske har jeg ligefrem haft en lidt for god selvfølelse og jeg husker at jeg ved flere lejligheder, når jeg har set billeder af mig selv fra begivenheder, hvor jeg virkelig har følt mig velklædt, slank og lækker, har tænkt; "Guuuud, er det virkelig sådan jeg ser ud". Jeg er virkelig blevet overrasket mange gange.
Og hvorfor er jeg så egentligt blevet tyk igen...? Tjaa, det handler nok allermest om manglende overskud. For at gøre min historie kort så kan jeg fortælle at jeg er 36 år. For 12-14 år siden fik jeg konstateret at jeg lider af PCO, en hormonforstyrrelse, som dels gør det svært at blive gravid, hvilket var mit største issue dengang... PCO er dog mange ting og det kan man læse om her
I over ti år kæmpede jeg for at blive mor, de første fem år i fertilitetsbehandling med den ene overstimulering efter den anden. Mens jeg gennemgik behandlingen fik jeg samtidig konstateret Endometriose. Den lidelse kan du læse om her og endometriosen gjorde at mit underliv blev totalt skadet af alle de voldsomme hormonbehandlinger jeg fik og det endte med at jeg under en operation, hvor jeg bare skulle have fjernet noget endometriose, vågnede op til beskeden om at de havde været nødt til at fjerne hele mit underliv... Det var den værste tid i hele mit liv, men heldigvis må jeg sige at udover det at jeg er fuldstændig smertefri den dag i dag, så havde jeg nok ikke fået lige netop det barn, som skulle blive mit efter næsten 6 år på venteliste til adoption, hvis ikke det var sket... Jeg er i dag den lykkeligste og stolteste mor til en dreng på 3½ år.
Tilbage til hvorfor jeg ikke kunne holde mit vægttab. Jeg var stadig slank da vi tog af sted til Colombia og stadig slank da vi kom hjem efter 4 uger, men et års hyggebarsel med vores dreng fik langsomt kiloene til at fedte sig ind igen og jeg må ellers sige at man ikke ligger på den lade side, når man går på barsel med en 1½ årig. Der er fuld knald på dagen lang, lige foruden de to timer han sov. Meeen til gengæld er der også mange hyggelige mellemmåltider... Sunde nuvel, men stadig hvad gør det, når kalorieindtaget er højere end det man forbrænder. Frokosten var helt sikkert også min synder. Den var helt sikkert varieret og sund. Tomatmadder, kartoffelmadder og æggemader på dejlig groft rugbrød med grøntsags stave til, meeen igen også lige med et strejf af mayo og sellerisalt... og så var der mængden. Jeg har altid sagt at jeg kun må spise 2 rundtommer rugbrød (hvilket sikkert også er mere end nok), men ofte må jeg sige at der røg en halv eller en hel ekstra ned. Det er egentligt sjovt med det med mayonaisen, som jeg vitterligt elsker den dag i dag, men som jeg for få år siden ikke kunne drømme om at sætte tænderne i. Jeg kunne slet og ret ikke lide det, troede jeg i hvert fald indtil min mor en dag havde smurt luksus madder til os, da jeg spiste frokost hos hende og min far. Hun havde glemt at jeg aldrig spiste mayo, men jeg skubbede det bare lidt til siden, men den gode smag var der jo stadig og fra den dag har jeg elsket det. Det samme gælder smør, som jeg ellers ikke havde spist siden børnehavetiden og som jeg en dag for få år siden fik på et nybagt stykke brød... Mmmmm, og så var jeg hooked. Jeg spiser dog aldrig smør på rugbrød.
Da jeg startede på arbejde igen var jeg oppe på næsten samme vægt som jeg har nu og jeg svor at nu skulle der ske noget, men det var bare ikke så nemt i praksis. Jeg synes og synes fortsat her efter ti måneder tilbage på jobbet at det er supersvært med fuldtidsstilling, barn, familie osv. at få tid at sig selv i hverdagen. Jeg er helt med på at det handler om prioriteringer, men jeg har bare SÅ svært ved at skulle nedprioritere mit barn, til egne fordele. Selvfølgelig kan jeg træne når han er puttet ved 19-20 tiden, men jeg har simpelthen ikke kunne komme afsted. Jeg har lavet så mange aftaler med mig selv om at skulle ned i fitnesscenteret og jeg har fundet 100 undskyldninger hver gang. Jeg har været ved at brække mig over mig selv og alle mine overspringshandlinger og jeg er i hvert fald kommet dertil at jeg nu har bestemt mig for at en opprioritering af mig selv er en opprioritering af vores søn. Ingen tvivl om det. Jeg mangler overskud og energi, men jeg ved jo godt at vejen til begge dele er sund kost og motion, så nu SKAL jeg den ondelyneme bare i gang og det kan kun gå for langsomt...
Min plan er den at jeg vil skrive dagbog for mit ind-og udtag, altså hvad jeg æder og hvad jeg forbrænder.
Mit motto skal være; Luk munden og let røven.
Kost/motionsdagbog for d. 26. december 2013;
Morgenmad; En lille skål med rundt regnet 50 gram havregryn med en håndfuld mandler og selfø'lig mælk. Dertil vand.
Sen Frokost/aftensmad; 2. juledag, så rugbrød/grovbrød med diverse fiskepålæg, æg/rejer, leverpostej med bacon og champignon og masser af mayo ;o) ( Yes, I know... Ikke den bedste dag at starte kur på, men når motivationen nu var rigtig, så er det jo bare at komme i gang...) Dertil 3-4 snapse og to øller.
Senere; En liter vand til at skylle efter med.
Motion; 45 minutter i fitnesscenteret, samt 1½ times gåtur i zoo. That's it.
Jeg vejer nu (og her er det at det gør ondt, bliver pinligt og ubehageligt) 90,3 kilo. Det er ikke min højeste vægt. Den vejede jeg for nogle år siden da jeg startede hos en diætist. Der havde jeg en kampvægt på 94,6 eller også var det 96,4... Jeg husker virkelig ikke om det var det ene eller det andet, men det er jo sådan set også lige meget. Det handler i al sin enkelhed om at jeg er for tyk og egentligt ikke bare for tyk, men i kategorien fed, hvis man da følger sit BMI.
Hos diætisten tabte jeg mig så meget at min vægt én enkelt gang kom ned under de 75 kilo. Der følte jeg mig virkelig tynd og ikke mindst lækker, trods det at diætisten påstod at min idealvægt var 65 kilo. Da jeg vejede 75 var der faktisk flere som sagde til mig; "Ej, nu skal du heller ikke tabe mere, for så er du jo slet ikke Krisser mere"... og det synes jeg egentligt var tankevækkende, for sådan følte jeg også lidt selv... Jeg har nemlig aldrig haft det sådan helt forfærdeligt med min vægt, mit udseende osv.
Måske har jeg ligefrem haft en lidt for god selvfølelse og jeg husker at jeg ved flere lejligheder, når jeg har set billeder af mig selv fra begivenheder, hvor jeg virkelig har følt mig velklædt, slank og lækker, har tænkt; "Guuuud, er det virkelig sådan jeg ser ud". Jeg er virkelig blevet overrasket mange gange.
Og hvorfor er jeg så egentligt blevet tyk igen...? Tjaa, det handler nok allermest om manglende overskud. For at gøre min historie kort så kan jeg fortælle at jeg er 36 år. For 12-14 år siden fik jeg konstateret at jeg lider af PCO, en hormonforstyrrelse, som dels gør det svært at blive gravid, hvilket var mit største issue dengang... PCO er dog mange ting og det kan man læse om her
I over ti år kæmpede jeg for at blive mor, de første fem år i fertilitetsbehandling med den ene overstimulering efter den anden. Mens jeg gennemgik behandlingen fik jeg samtidig konstateret Endometriose. Den lidelse kan du læse om her og endometriosen gjorde at mit underliv blev totalt skadet af alle de voldsomme hormonbehandlinger jeg fik og det endte med at jeg under en operation, hvor jeg bare skulle have fjernet noget endometriose, vågnede op til beskeden om at de havde været nødt til at fjerne hele mit underliv... Det var den værste tid i hele mit liv, men heldigvis må jeg sige at udover det at jeg er fuldstændig smertefri den dag i dag, så havde jeg nok ikke fået lige netop det barn, som skulle blive mit efter næsten 6 år på venteliste til adoption, hvis ikke det var sket... Jeg er i dag den lykkeligste og stolteste mor til en dreng på 3½ år.
Tilbage til hvorfor jeg ikke kunne holde mit vægttab. Jeg var stadig slank da vi tog af sted til Colombia og stadig slank da vi kom hjem efter 4 uger, men et års hyggebarsel med vores dreng fik langsomt kiloene til at fedte sig ind igen og jeg må ellers sige at man ikke ligger på den lade side, når man går på barsel med en 1½ årig. Der er fuld knald på dagen lang, lige foruden de to timer han sov. Meeen til gengæld er der også mange hyggelige mellemmåltider... Sunde nuvel, men stadig hvad gør det, når kalorieindtaget er højere end det man forbrænder. Frokosten var helt sikkert også min synder. Den var helt sikkert varieret og sund. Tomatmadder, kartoffelmadder og æggemader på dejlig groft rugbrød med grøntsags stave til, meeen igen også lige med et strejf af mayo og sellerisalt... og så var der mængden. Jeg har altid sagt at jeg kun må spise 2 rundtommer rugbrød (hvilket sikkert også er mere end nok), men ofte må jeg sige at der røg en halv eller en hel ekstra ned. Det er egentligt sjovt med det med mayonaisen, som jeg vitterligt elsker den dag i dag, men som jeg for få år siden ikke kunne drømme om at sætte tænderne i. Jeg kunne slet og ret ikke lide det, troede jeg i hvert fald indtil min mor en dag havde smurt luksus madder til os, da jeg spiste frokost hos hende og min far. Hun havde glemt at jeg aldrig spiste mayo, men jeg skubbede det bare lidt til siden, men den gode smag var der jo stadig og fra den dag har jeg elsket det. Det samme gælder smør, som jeg ellers ikke havde spist siden børnehavetiden og som jeg en dag for få år siden fik på et nybagt stykke brød... Mmmmm, og så var jeg hooked. Jeg spiser dog aldrig smør på rugbrød.
Da jeg startede på arbejde igen var jeg oppe på næsten samme vægt som jeg har nu og jeg svor at nu skulle der ske noget, men det var bare ikke så nemt i praksis. Jeg synes og synes fortsat her efter ti måneder tilbage på jobbet at det er supersvært med fuldtidsstilling, barn, familie osv. at få tid at sig selv i hverdagen. Jeg er helt med på at det handler om prioriteringer, men jeg har bare SÅ svært ved at skulle nedprioritere mit barn, til egne fordele. Selvfølgelig kan jeg træne når han er puttet ved 19-20 tiden, men jeg har simpelthen ikke kunne komme afsted. Jeg har lavet så mange aftaler med mig selv om at skulle ned i fitnesscenteret og jeg har fundet 100 undskyldninger hver gang. Jeg har været ved at brække mig over mig selv og alle mine overspringshandlinger og jeg er i hvert fald kommet dertil at jeg nu har bestemt mig for at en opprioritering af mig selv er en opprioritering af vores søn. Ingen tvivl om det. Jeg mangler overskud og energi, men jeg ved jo godt at vejen til begge dele er sund kost og motion, så nu SKAL jeg den ondelyneme bare i gang og det kan kun gå for langsomt...
Min plan er den at jeg vil skrive dagbog for mit ind-og udtag, altså hvad jeg æder og hvad jeg forbrænder.
Mit motto skal være; Luk munden og let røven.
- Synder jeg, så skal der forbrændes ekstra. dvs, minimum en halv til en halv times gåtur i raskt tempo eller en ekstra tur i fitnesscenteret.
- Jeg skal skære stærkt ned på kulhydraterne og generelt spise mindre portioner.
- Jeg skal dyrke motion mindst to gange om ugen og helst tre.
- Jeg vil skrive kost og motions dagbog hver dag.
- Denne blog vil blive opdateret så ofte som muligt, men ikke dagligt. Kost og motionsdagbogen ligger på køkkenbordet, men jeg vil skrive det her ind.
- Jeg vil veje mig hver fredag morgen og føre det til protokol herinde og i kost og motionsdagbogen.
Kost/motionsdagbog for d. 26. december 2013;
Morgenmad; En lille skål med rundt regnet 50 gram havregryn med en håndfuld mandler og selfø'lig mælk. Dertil vand.
Sen Frokost/aftensmad; 2. juledag, så rugbrød/grovbrød med diverse fiskepålæg, æg/rejer, leverpostej med bacon og champignon og masser af mayo ;o) ( Yes, I know... Ikke den bedste dag at starte kur på, men når motivationen nu var rigtig, så er det jo bare at komme i gang...) Dertil 3-4 snapse og to øller.
Senere; En liter vand til at skylle efter med.
Motion; 45 minutter i fitnesscenteret, samt 1½ times gåtur i zoo. That's it.
Abonner på:
Opslag (Atom)