Det er dæleme ikke nemt i denne juleferie at få et godt afsæt i de sunde vaner. I går julefrokost med alt hvad der dertil hører af vådt, tørt og sødt. Var som altid total forædt og undrer mig over om jeg nogensinde kommer til at kunne tage til en julefrokost og spise uden at ende med ondt i maven? Jeg spekulere også på om jeg nogensinde lærer at sige nej og kende grænsen for hvad der er godt for mig.
Og i dag var ikke spor bedre... Brunch med veninderne. Styrer mig nogenlunde. to stykker bacon, lidt æg, et par boller med pølse og ost, samt en masse peberfrugt, trods alt, men værtinden sætter et par timer senere et par skåle med chips på bordet og jeg hapser et par håndfulde og her er det sgu at jeg bliver SÅÅÅÅ træt af mig selv. Hvorfor er det at jeg ikke bare kan lade være...? Jeg overbeviser mig selv om at jeg jo ligeså godt kan synde færdig, nu jeg er så godt i gang. Jeg siger til mig selv at når jeg kommer hjem så skal jeg ned og træne, når min søn er puttet... Mmmm, som om. Og for at det ikke skal være løgn, ringer min lille søn og siger med sin sødeste stemme; Far siger jeg skal spørge dug om du ikke køber kage med hjem...? og selvom jeg egentligt bliver edderspændt rasende, så gør jeg det jo alligevel... Spiser dog kun en halv muffin, men jeg skulle jo slet ikke have noget. Skælder og smælder min mand, da jeg kommer hjem og han griner bare og siger at det var en test af min motivation. Mega provokerende er han, den kageglade fætter. Han siger at jeg skal slappe af og nyde min juleferie og vente til efter nytår, men jeg synes jo ligeså godt man kan starte lidt nu.
Nå, men det godt ved i dag er at brunchen jo trods alt gjorde det ud for både morgenmad og frokost og jeg har da også været ude og gå i rundt regnet 45 minutter, men selvfølgelig kom jeg ikke i fitnesscenteret... Det skal jeg til gengæld i morgen og det kommer jeg.
So long...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar